Vidensbase
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du hurtige svar på de spørgsmål, vi oftest får fra vores lejere.
13 svar
Hvad skal jeg gøre, hvis der er en fejl eller mangel i mit lejemål?
Hvis fejlen ikke hører under din egen indvendige vedligeholdelse som beskrevet i lejekontraktens §11, skal du indsende en fejlmelding via siden Fejl og mangler.
Du kan sende en almindelig fejlmelding i formularen eller hente vores app. I appen får du løbende opdateringer om ændringer i fejlmeldingen, og systemet husker dine informationer til næste gang.
Hvad gør jeg ved en akut fejl – HASTER?
Fejlmeldingsservicen overvåges 24 timer i døgnet. En akut fejl er en fejl, der ikke kan vente til næste arbejdsdag, for eksempel vandskade eller manglende strøm eller varme. Send i så fald en fejlmelding markeret HASTER. Vi kontakter dig snarest for at løse problemet.
Hvis en fejlmelding uberettiget markeres som HASTER, forbeholder vi os retten til at fakturere 1.250 kr. for vagtudkald.
Hvordan booker jeg en fremvisning?
Du kan ringe på 4343 9999, tast 1, og aftale en tid. Du kan også bruge det automatiske bookingsystem under den enkelte bolig. Hvis du ikke kan finde en ledig tid, kan du ringe til os.
Hvis du ønsker at se mere end én bolig, bedes du lave en telefonisk aftale i stedet. Du kan også skrive til mail@til-leje.nu.
Hvad betyder først-til-mølle-princippet?
Du har først sikret dig lejemålet, når du har modtaget en underskrevet lejekontrakt fra os.
Det er derfor vigtigt, at underskrift og betaling foretages straks efter modtagelse og gennemlæsning af lejekontrakten. Indtil da forbeholder vi os retten til at udleje boligen til anden side.
Hvad gør jeg, hvis jeg har låst mig ude?
I vores åbningstid – mandag til torsdag kl. 07.00–16.00 og fredag kl. 07.00–12.30 – skal du sende en fejlmelding via siden Fejl og mangler. Du bliver faktureret 428 kr. plus moms.
Uden for vores åbningstid skal du kontakte en låsesmed.
Hvordan får jeg lejekontrakten tilsendt?
Find først det ønskede lejemål under Til leje, og åbn siden for lejemålet. Når du har været til fremvisning og ønsker at gå videre, skal du vælge “Send oplysninger til kontrakt”.
Udfyld formularen med den ønskede indflytningsdato samt dine person- og kontaktoplysninger. Du kan også tilføje en medlejer. Accepter privatlivspolitikken, og vælg derefter “Send oplysninger”.
Når formularen er sendt, vises en bekræftelse på skærmen. Det betyder, at vi har modtaget dine oplysninger og kan gå i gang med at oprette lejekontrakten.
Senest én arbejdsdag efter indsendelsen modtager du en e-mail med instruktioner om lejekontrakten. Kontrollér både indbakke og spammappe. Har du ikke modtaget e-mailen efter én arbejdsdag, skal du kontrollere spam, inden du ringer til os på 4343 9999, tast 1.
Vi udlejer efter først-til-mølle-princippet, og lejemålet er først sikret, når du har modtaget en underskrevet lejekontrakt fra os.
Hvordan fejlmelder jeg hårde hvidevarer?
Ved fejl på hårde hvidevarer skal vi bruge mærke, model, serienummer og øvrige oplysninger fra apparatets typeskilt. Tag et foto af typeskiltet og vedhæft det til fejlmeldingen.
På køleskabe sidder skiltet typisk indvendigt på bagvæggen, på opvaskemaskiner ofte på siden af lågen og på vaskemaskiner ofte synligt, når lågen åbnes. På en kogeplade kan mærkaten sidde på kanten under bordpladen; oplys da mærke, eventuelt modelnummer og kogepladens størrelse.
Hvad gør jeg, hvis strømmen er gået i mit lejemål?
Kontrollér først, at HPFI-relæets vippeknap er oppe. Hvis den er nede, skal du vippe alle sikringer ned, tænde HPFI-relæet og derefter slå sikringerne til én ad gangen med cirka 15 sekunders mellemrum.
Hvis HPFI-relæet slår fra under genindkoblingen, skal du lade den sikringsgruppe, der udløser fejlen, være slukket. Frakobl apparater og lamper i gruppen, genindkobl sikringen og tilslut derefter ét produkt ad gangen for at finde fejlen. Tjek også din elleverandørs side for driftsforstyrrelser.
Send først en fejlmelding, når mulighederne ovenfor er gennemgået. Skyldes fejlen egne installationer eller produkter, bliver du opkrævet honorar for vores assistance.
Hvad gør jeg, hvis toilettet løber?
Udskiftning af pakninger og lignende hører under lejers egen vedligeholdelse. Hvis du ikke selv kan udføre arbejdet, skal du kontakte en autoriseret VVS-installatør.
Et toilet, der løber, giver ofte en ekstra høj vandregning og bør derfor udbedres hurtigt.
Hvad gør jeg, hvis min vandhane eller bruser drypper?
Udskiftning af pakninger og lignende hører under lejers egen vedligeholdelse. Hvis du ikke selv kan udføre arbejdet, skal du kontakte en autoriseret VVS-installatør.
En dryppende vandhane kan medføre et stort vandforbrug og dermed en høj vandregning.
Hvad gør jeg, hvis der springer en pære?
Udskiftning af pærer hører under lejers egen vedligeholdelse. Listen er ikke udtømmende, men er eksempler på indvendig vedligeholdelse. Der findes mange vejledninger på nettet, blandt andet hos Bolius.
Hvordan opsiger jeg mit lejemål?
Gå til Blanketter og udfyld formularen Opsig lejemål.
Hvordan skal jeg sortere affald?
Viborg Bolig- & Erhvervsudlejning prioriterer miljøet. Du skal derfor sortere dit affald efter den gældende sorteringsguide fra Revas og skiltningen ved ejendommens beholdere.
Ingen svar matcher din søgning
Prøv et andet ord, eller kontakt os, så hjælper vi dig videre.
Kontakt osFandt du ikke svaret?
Kontakt vores administration, så hjælper vi dig videre.